Diskusprolaps:

En diskusprolaps er en udposning på en af de bruskskiver (diskus), der sidder mellem ryggens knogler. Diskusprolapser opstår som en del af de naturlige slidforandringer i ryggen og forekommer hos ca. 25 % af 40-årige danskere, og omtrent lige hyppigt hos mennesker med og uden rygsmerter. Man kan altså godt have en diskusprolaps, der kan ses på en scanning, uden at det gør ondt. Når en diskusprolaps giver smerter, er det typisk fordi den irriterer en af de nerver, der går fra ryggen ud til ben/arm (hhv i lænd og nakke).

Alle kan få en diskusprolaps, men sandsynligheden for at få det er bl.a. arveligt betinget, og rygning og overvægtigt øger risikoen. I de fleste tilfælde er der ikke en klar udløsende årsag til, at diskusprolapsen opstår, men hos nogle udløses den i forbindelse med en bestemt belastning, fx et løft.

Diagnosen diskusprolaps kan i de fleste tilfælde stilles temmelig sikkert ud fra det, du fortæller kiropraktoren, sammenholdt med den kliniske undersøgelse. Undersøgelsen består bl.a. i test af kraft, følesans og reflekser i ben/arme og det undersøges om bevægelse af ryggen og stræk af nerver til ben/arme udløser dine smerter. Dette suppleres ofte med en undersøgelse af, hvordan du oplever smerten når bevægelser udføres flere gange i forskellige retninger. Disse ”retningsspecifikke bevægelser” kan gøre diagnosen mere præcis, og i visse tilfælde er det disse bevægelser, der også bruges som hjemmeøvelser.

En helt sikker diagnose kræver dog, som supplement til undersøgelsen, en CT- eller MR-scanning. Scanningen kan ikke stå alene, da der på mange skanninger vil findes diskusprolapser, der ikke giver smerter. Kiropraktoren skal derfor sammenholde det, der ses på scanningen, med undersøgelsen for at vurdere, om et scanningsfund er relateret til dine smerter.

Behandling:

De fleste kommer sig uden operation, og de risici og omkostninger, der er ved en operation, bør derfor undgås. Et dansk forskningsprojekt har vist, at selv blandt patienter henvist til et rygcenter med svære symptomer på diskusprolaps, blev under 5 % henvist til operation.

Den vigtigste behandling er, at du hurtigt får information om tilstanden, så du ikke bliver unødvendigt bekymret samt får råd om, hvordan du bedst håndterer smerterne. Derudover kan du have gavn af visse typer øvelser (fx retningsspecifikke øvelser, som beskrevet ovenfor eller stabilitetsøvelser), smertestillende medicin og forskellige manuelle behandlingsformer.

En kiropraktor kan, eventuelt i samarbejde med egen læge, varetage og vejlede dig om alle de nævnte behandlingselementer. Det kan ofte være en god idé, at din kiropraktor eller praktiserende læge følger dig gennem flere besøg over en periode, så han/hun kan følge op på din undersøgelse og sikre sig, at nerveirritationen ikke bliver værre.

Hvis dine smerter ikke bliver bedre gennem 1 – 2 måneder, kan du drøfte med din kiropraktor eller læge, om du skal henvises til et rygcenter eller til en kirurgisk afdeling, der kan vurdere, om du bør opereres.

Kilde: kiropraktorguide.dk