Nakke:

Nakkesmerter defineres som smerter eller ubehag lokaliseret i området fra øverste del af skulderpartiet og til undersiden af kraniekanten. Det er meget almindeligt at have nakkesmerter. Undersøgelser har vist, at en ud af ti voksne danskere oplever smerter i nakke-/skulderområdet på en almindelig dag. I løbet af et helt liv vil ca. halvdelen opleve at have smerter i nakke-/skulderområdet.

Hold i nakken:

Akut opståede nakkesmerter er det man typisk kalder hold i nakken, muskelspændinger, facetsyndrom, ”muskulær instabilitet” og ”ledlåsning”. Ved akut opståede nakkesmerter kan du opleve stivhed i nakken, hvor hovedet ikke kan bevæge sig eller sidder ”skævt”. Det er ubehageligt – men kun yderst sjældent farligt. Der kan være symptomer ned i brystryggen, ud i skulderen, ned i armen og helt ud i fingrene. Derudover kan nakkesmerterne føre til hovedpine, svimmelhed, ændret følsomhed m.m. Smerterne og muskelspændingerne vil efter al sandsynlighed aftage inden for de næste dage. Spændingerne skal aftage i løbet af 2-3 dage, ellers bør du få det undersøgt.

En kiropraktor kan undersøge, stille diagnose og behandle hold i nakken med meget god effekt.

Kroniske smerter:

Langvarige smerter i nakken bliver ofte kaldt ”kroniske”. Kronisk betyder i denne sammenhæng, at smerterne har været til stede i minimum 3 måneder, men det betyder ikke, at smerterne ikke kan forandre sig eller helt forsvinde. Derfor er det i virkeligheden mere beskrivende at tale om langvarige smerter og tilbagevendende eller episodiske smerter.

I videnskabelige undersøgelser er det vist, at en kombination af både manuel behandling (mobilisering og manipulation) og øvelser (styrke, stræk, bevægelighedsøvelser) er det, der har bedst effekt på smerter i nakken. Den manuelle behandling hjælper hurtigere på symptomerne, mens øvelser har en mere langsigtet effekt og mindsker risikoen for yderligere tilbagefald.

Piskesmæld:

Symptomerne efter en piskesmældsskade opstår typisk efter en trafikulykke, hvor man er blevet påkørt bagfra. Et piskesmæld kan også opstå på anden vis, hvor nakken har været udsat for en tilsvarende påvirkning.

Nogle tilskadekomne udvikler imidlertid gener/smerter, der strækker sig over måneder og år. Undersøgelser viser, at omkring 30-40 %, ender med langvarige følger. For op imod 10 % af de tilskadekomne er følgerne så voldsomme, at de medfører en vis grad af nedsat erhvervsevne.

Hvis man har symptomer i mere end 3 måneder kaldes det for langvarige eller kroniske piskesmældssmerter eller for kronisk piskesmældssyndrom. Man kan opdele symptomerne efter hvilken fase man befinder sig i, startende med den akutte fase efterfulgt af den sub-akutte fase og i nogle tilfælde afsluttende med den kronisk/langvarige fase.

Behandling af piskesmæld:

Hvis man har forstuvet sin ankel, vil man få den undersøgt og behandlet hurtigst muligt efter skaden med henblik på den bedst mulige heling. På samme måde bør man blive undersøgt og eventuelt behandlet i forbindelse med en piskesmældsskade, og få råd og vejledning.

Målet for behandlingen af piskesmæld er naturligvis, at man bliver helbredt. Kiropraktoren vil gennem sin behandling sikre, at bevægeapparatet, og særligt nakken, er i den bedst mulige tilstand, hvorved risikoen for kroniske problemer reduceres og helbredelse kan opnås.

For at opnå de bedst mulige resultater, kan flere forskellige indsatser komme på tale, ofte i kombination med hinanden. Kiropraktoren vælger typisk flere af de følgende:

Grundig forklaring af hvad en piskesmældsskade er, og hvad der er årsag til smerterne.

Ro og behandling med is, det gælder især i den akutte fase.

Vejledning i, hvordan man mest hensigtsmæssigt forholder sig, mens skaden heler op.

Kiropraktisk manipulationsbehandling (forskellige teknikker og involverede områder).

Supplerende bløddelsbehandling og udspændingsteknikker.

Øvelsesvejledning specifikt for den enkelte patients behov.

Smertestillende medicin (ofte i samråd med den praktiserende læge).

Røntgenundersøgelse af nakken foretages i de fleste tilfælde, for at sikre at der ikke er sket alvorlig skade, og i enkelte tilfælde henvises videre til skanning, der som regel også, men dog ikke altid, vil kunne identificere de fleste mindre vævsskader.

Overvejelser om tværfaglige tiltag; f.eks. med læge, speciallæge, fysioterapeut, massør.

Kilde: kiropraktorguide.dk